Marianne Hemicke Rysgaard har siden 2001 med udgangspunkt i hendes erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund samt opvækst i og omkring N. H. Hansen & Søn A/S formået at skabe en moderne version af den traditionelle virksomhed, som hendes oldefar stiftede i 1909.
Marianne Hemicke Rysgaards baggrund
Marianne Hemicke Rysgaard er født i 1965 og er mor til 4 piger. Hun blev født ind i en familie, som har ejet tømrer- og snedkervirksomheden N. H. Hansen & Søn A/S siden 1909. Derfor har hun fra en tidlig alder på naturlig vis begået sig i virksomheden og tilbragt en del af hendes ungdom som hjælpende hånd på kontoret. På trods af hendes aktuelle rolle som Adm. Direktør, var det dog slet ikke planen, at Marianne skulle efterfølge hendes far, hvilket hendes erfarings- og uddannelsesmæssige baggrund også bærer præg af.
Marianne Hemicke Rysgaard fik sine første erhvervserfaring i hendes uddannelse og stillinger hos bl.a. Hellerup Bank og senere som konsulent hos Unifactoring A/S, som bl.a. hjalp virksomheder videre fra generations- og ejerskifte. Dette vækkede interesse for selv at blive selvstændig erhvervsdrivende, hvilken blev indfriet, da hun sammen med hendes daværende mand drev en mindre jysk møbel- og indretningsvirksomhed i Jylland. Her erhvervede hun sig masser af organisatorisk erfaring med både ledelse og økonomi.
I 1997 blev hun qua hendes baggrund i Unifactoring inddraget i et forestående salg af familievirksomheden, hvilket dog blev sat på pause pga. faderens forværrede helbred og bortgang. Dette ledte tilfældigt til, at Marianne Hemicke Rysgaard i stedet overtog N. H. Hansen & Søn A/S, hvor hun har siddet som Adm. Direktør siden 2001.
Et moderne N. H. Hansen & Søn A/S
Siden Marianne Hemicke Rysgaard overtog N. H. Hansen & Søn A/S har sat sit eget personlige præg på virksomheden og gennemført store forandringer for at modernisere hele organisationen. Med hendes tidligere erfaringer og en ledelsesstil, som er inddragende og involverende, har hun som Adm. direktør i N. H. Hansen & Søn A/S især forsøgt at reformere virksomhedens organisatoriske processor. Hendes fars ledelsesstil var meget traditionel for hans generation og kan bedst betegnes som topstyring, hvor alle beslutninger blev taget af ham. Dette ønskede Marianne at ændre på og i stedet lede og fordele arbejdet, så medarbejdere påtog sig ansvar og kunne foretage beslutninger på egen hånd.
Forandringsprocessen fra den forhenværende vertikale organisationsstruktur til den nuværende mere involverende horisontale struktur har været et essentielt skridt i Mariannes måde at ændre virksomheden på. Ved at blande unge ihærdige medarbejdere med ældre erfarne medarbejdere og samtidig være åben og lyttende overfor input har Marianne Hemicke Rysgaard over en årrække formået at skabe en ny og stærkere organisation, der i dag giver medarbejderne langt mere frihed og medansvar for de opgaver, som de sidder med. På denne måde har Marianne Hemicke Rysgaard brugt de seneste 15 år på at optimere arbejdsgange, minimere bureaukrati og være med til at fjerne en masse unødvendig spild-tid, hvilket især er vigtigt for hende, i den traditionelle virksomhed, som hun overtog fra hendes far i 2001.

Marianne Hemicke Rysgaards professionelle erfaring
| 1985 – 1992 | Bankelev, -aspirant og –assistent hos Hellerup Bank, Andelsbanken og Unibank |
|---|---|
| 1992 – 1998 | Konsulent hos Unifactoring |
| 1997 – 2001 | Selvstændig |
| 2001 – nu | Adm. Direktør hos N.H. Hansen & Søn A/S |